shutterstock_455958550.jpg 09.03.2018 - Sidst redigeret - 09.03.2018

Har du tid til en kop kaffe?

Bliv frivillig LEV-ven, og gør en forskel for en ældre med udviklingshæmning.

Mange ældre med udviklingshæmning savner en at drikke kaffe med, gå tur med eller spille spil med. Det kan du gøre noget ved sammen med Landsforeningen LEV. Som LEV-ven er du med til at sprede glæde og forebygge ensomhed gennem socialt samvær - og du får gode oplevelser retur!  

Det kræver intet forudgående kendskab til udviklingshæmning at blive LEV-ven. Til gengæld skal du have tid og lyst til at mødes med en ældre med udviklingshæmning et par gange om måneden. I aftaler selv, hvor I mødes, og hvad I vil lave.

Vi forventer, at du:

  • Har tid og lyst til at indgå i et venskab med en ældre med udviklingshæmning
  • Mødes med vedkommende, gerne to gange om måneden
  • Er mødestabil - det kan være, at du er ugens højdepunkt


Vi tilbyder:

  • Løbende sparring efter behov
  • En meningsfuld og personlig udfordring
  • Glæden ved at gøre en forskel
  • Frivilligt arbejde, du selv præger

 

Sådan bliver du LEV-ven
Er du interesseret i at blive frivillig LEV-ven i Holbæk, Svendborg eller Tønder? Så glæder vi os til at høre fra dig. Kontakt projektmedarbejder Karen Rahlf Jensen:

Karen Rahlf Jensen
Tlf. 2171 6184
E-mail: ven@lev.dk

Læs mere LEV-Venner flyer