LEV-venner

Normaliseringsprincippet – formuleret af Niels Erik Bank-Mikkelsen Det er normalt, at man bor et sted, og at dagens øvrige aktiviteter udfoldes et andet sted. Det er normalt, at børn bor hjemme, og at man forlader sit hjem, når man bliver voksen. Dette er revolutionerende nyt for åndssvage. Det er normalt, at børn går i skole – og at voksne har arbejde. Også dette er helt nyt for åndssvage. Det er normalt, at man har fritid og ferie, hvilket de åndssvage heller ikke har haft før i tiden. Det er normalt, at man lever i et to-kønnet milieu, og at man gifter sig, hvis man føler lyst og trang til det. Det har åndssvage kun i begrænset omfang mulighed for. Det er normalt, at man får en passende straf, hvis man har begået en strafbar handling. De åndssvage risikerer i denne situation at komme i retspsykiaternes hænder, at blive stemplet som åndssvage med retten til ikke at blive straffet, men 'behandlet'. Det betyder i mange tilfælde flere års indespærring, som opleves som tidsubestemt straf uden nogen proportionalitet mellem den begåede forbrydelse og afsoningens tid. Kilde: N.E. Bank-Mikkelsen: Noget om åndssvage, Thannings og Appels Forlag, 1971